En Ny, Åben Samling Af Danske Meningsmålinger

Display image for Niclas Darville

I dag synes jeg, min samling af danske meningsmålinger er moden nok til at dele med omverden. De kan—og skal—findes på denne side.

Den politiske debat i Danmark har dårlige vilkår; “kommentatorer” og “analytikere”—hvad man på engelsk ville kalde “pundits”—dominerer sendefladen og spaltepladsen.

Problemet med denne model er, at mange af de personer ikke bygger deres kommentarer og analyser på noget solidt fundament forankret i en prøvet, videnskabelig model. De er ikke blandt dem, der i USA kaldes “wonks”—samfundsvidenskabelige nørder.

Et andet fundamentalt problem er, at medierne og kommentatorerne ikke ved, hvordan en meningsmåling fungerer i praksis. En meningsmåling er et øjebliksbillede, der desuden er behæftet med en statistisk usikkerhed. Langt de fleste “bevægelser” og “chokmålinger” er resultater af kortlivede stemninger og en statistisk usikkerhed, der kan få partier til at gå frem og tilbage.

The New York Times’ afdeling for politiske nørder, The Upshot, forklarede den statistiske usikkerheds konsekvens på glimrende vis i denne artikel. Det samme gjorde Ph.D.-studerende i samfundsvidenskab Erik Gahner Larsen i et blogindlæg.

Det er med andre ord et problem, at medierne ikke forstår, at man er nødt til at analysere dansk politiks udvikling ud fra en tendens og ikke fra måling til måling. Du vil altid se meningsmålinger illustreret i medierne som et søjlediagram—ikke en tendenslinje over tid. Vel at mærke et søjlediagram, der desuden ikke viser den statistiske usikkerhed.

I skrivende stund er der total panik i den danske medieverden og i engelsk politik, fordi YouGov præsenterede en måling, der viste flere Ja-stemmer end Nej-stemmer til skotsk uafhængighed. I mellemtiden lyder Sam Wangs vurdering på baggrund af en krydsanalyse af adskillige målinger, at der 95 procents sandsynlighed for et skotsk Nej.

Der er flere grunde til, at udviklingen i USA i retningen af en videnskabeligt funderet politisk debat ikke kom fra de store nyhedsinstitutioner selv, men fra individer fra en akademisk baggrund. Én grundene er, at medierne som udgangspunkt arbejder sammen med et enkelt meningsmålingsinstitut; eksempelvist DR med Epinion og TV 2 med Megafon. Det binder dem til at føre deres dækning med udgangspunkt i deres eget institut, alt imens vi andre kan inddrage alle kendte meningsmålinger og tegne en tendens ud fra dem, hvilket giver et langt mere retvisende billede:

Tendenslinje

Vi fortjener alle adgang til den politiske debat, og ved at gøre meningsmålingdata tilgængelige kan vi bidrage til en saglighed, der savnes i den den danske dækning af politik.

Så værsgo at bruge målingerne hér.

Amerikanske Foregangsbilleder

Svenske Foregangsbilleder

Gode Bøger

  • The Gamble (gratis kapitler til download hér)