{ "version": "https://jsonfeed.org/version/1", "title": "Hafnia Times", "home_page_url": "https://hafniatimes.com/da/", "feed_url": "https://hafniatimes.com/da/feed.json", "icon": "https://hafniatimes.com/da/static/icons/hotlink-ok/identicon.png", "expired": false, "items": [ { "id": "/da/articles/2016/05/02/1maj16-socdem", "title": "Mette Frederiksens 1. Maj-tale (Annoteret)", "content_html": "\n\n
For nogle uger siden skrev Malene Hollmann til Socialdemokratiet:
\n“Jeg er vokset op i en svært dysfunktionel familie, og jeg gik ud af folkeskolen med virkelig ringe karakterer. Som 27-årig startede jeg på HF og tog den på to år. Jeg knoklede og kom ud med et gennemsnit på 11,2. I næste måned bliver jeg færdiguddannet psykolog. Det er kun, fordi HF fandtes, hvor jeg havde svinedygtige undervisere. Tak til HF for at facilitere mit mønsterbrud.”
\nMalene er mønsterbryder. Ligesom tusindvis af andre i vores samfund. Uddannelse blev nøglen til et liv med flere og bedre muligheder.
Fri og lige adgang til uddannelse. Lige adgang til viden, kundskaber, et fag—ja, til din egen fremtid—det er selve den socialdemokratiske drøm.
\nVores stærkeste drivkraft har altid været—og vil altid være: I morgen skal blive bedre end i dag. At næste generation bliver stærkere og dygtigere. Vi vil et uddannelsessystem, der ikke alene skaber mønsterbrydere. Vi vil et uddannelsessystem, der bryder mønstret.
\nDesværre trækker regeringen og DF Danmark i den forkerte retning.
\nHF skal ikke længere give adgang til videregående uddannelser. Ikke flere som Malene. Og et karaktergennemsnit på 4 i dansk og matematik vil afskære hver anden ung fra ufaglærte hjem fra at komme i gymnasiet. Hver anden, venner!
Regeringen og DF’s uddannelsespolitik vil ramme provinsen. Ramme den københavnske vestegn. Og ramme mange unge, der ikke kommer fra et hjem med stærke uddannelsestraditioner.
\nDerfor bliver det et klart og rungende nej fra vores side. Vi vil kæmpe for hver og én af de unge!
\nUddannelse er kampen for lighed. Det er kampen for det enkelte menneskes frihed. Det er vores fremtid.
Kære alle sammen.
\nHvor er jeg glad for at holde 1. maj sammen med jer.
\nVed folketingsvalget i 1939 sagde Stauning: Samling er valgets parole. Det skal også gælde i dag. Samling og sammenhold. Det er Danmark.
\nMen vi har en regering. Vi har et flertal, der vælger at splitte, hvor vi kunne samles.
\nFørst foreslår regeringen at bygge markant færre almene boliger i byerne. Så indfører Løkke og Thulesen Dahl et kontanthjælpsloft. Et loft, der vil forringe tusindvis af udsatte familiers økonomi; et loft, der vil ramme børnene, og et loft, der gør det sværere at finde en lejlighed, der er til at betale.
Og for at gøre ondt værre er beskeden til de samme familier, at mange af deres unge nu ikke skal kunne komme i gymnasiet.
\nMed tre præcise slag rammer DF og Løkke masser af familier, der i forvejen ikke har fået alt forærende. Hårdt. Uretfærdigt.
\nDanskerne sættes op imod hinanden. Dem, der har et arbejde, over for dem, der ikke har. By og land vendes mod hinanden. Særinteresser i landbruget får lov at berige sig på naturens bekostning. Og de, som har mindst, får mindre.
\nDet er ikke samling.
\nDet er ikke sammenhold.
\nOg det trækker Danmark i en forkert retning.
Os og dem-retorikken lever i bedste velgående.
\nDesværre leverer den anden fløj også splittelse. Almindelige menneskers bekymringer fejes til side, og forsøg på at finde holdbare og realistiske svar på tidens udfordringer beskrives som selve humanismens fald.
\nOrdene er forskellige. Men fløjene splitter. Ansvar og nuancer dæmoniseres, mens snuptagsløsninger og populisme vinder frem.
\nSocialdemokratiet har aldrig været et fløjparti. Vi bliver det aldrig. Vores hjerte sidder til venstre—men vi har altid været mere optaget af resultater end revolutioner. Vi må aldrig blive et parti, der er mere optaget af at tage os godt ud, end at tage ansvar.
Vi socialdemokrater vil ikke grave grøfter. Vi tager ansvar og laver brede politiske aftaler, hvor det er godt for vores samfund. Men vi siger fra og kæmper imod, når Danmark trækkes i den forkerte retning.
\nVejen er i de seneste 10 måneder blevet stejlere for dem, der ikke allerede har.
\nMen vi bliver ikke rigere af at gøre udsatte grupper fattigere. Venner: Vi risikerer at miste det, der gør os særlige i Danmark.
For nylig har vi set, hvilke kræfter vi er oppe imod.
\nDe såkaldte Panama-papirer har vist, hvordan nogle af de allerbredeste skuldre har kastet deres læs fra sig.
\nRigmænd har systematisk flyttet deres penge. Væk fra Danmark og i skattely på den anden side af kloden. Hjulpet på vej af store, kendte banker. Vel at mærke de selvsamme banker, vi som samfund lige har hjulpet i finanskrisen.
\nDet vil jeg ikke finde mig i. Det skal vi ikke finde os i.
Som socialdemokrater vil vi bruge 1. maj i år til at slå igen mod dem, der undergraver vores fællesskab. Vi fremlægger i dag en sammenhængende og storstilet plan imod skattesnyd. Det danske samfund skal slå igen:
\nHvis man snyder og flytter penge i skattely, så skal man straffes hårdere. Hvis man som rådgiver hjælper med at snyde i skat, så skal man gøres personligt ansvarlig og kunne miste retten til at rådgive. Vi vil bruge flere penge på SKAT og på medarbejderne. De danske skattemyndigheder er blevet underprioriteret. Det skal være slut. Danmark skal gå foran i at sikre både fælles europæiske og globale regler, så vi sammen kan slå hårdt ned på skattelylande.
\nStår det til mig, skal vi handle. Konkret. Hurtigt. Effektivt.
\nDet er vores fællesskab, der er på spil.
De rigmænd, der har gemt deres formue i Panama, har ikke opfyldt deres del af kontrakten med fællesskabet. Det fællesskab, der betalte deres studier. Det fællesskab, der sørger for sygehuse, når ulykken rammer og sikrer, at deres forældre plejes i alderdommen.
\nLad os denne 1. maj give hinanden hånd på, at vi vil ikke have et samfund, hvor vi går og stjæler fra hinanden.
\nGrådighed i jakkesæt skal mærke styrken af vores sammenhold.
Kære venner: Vores samfund er ingen selvfølge, men er frugten af generationers hårde arbejde. Det er den aftale om et retfærdigt samfund, vi har indgået med hinanden. Og det er den dyrebare arv, vi giver videre til vores børn.
\nSocial retfærdighed er kernen i vores drøm. Min vision for vores samfundsmodel er enkel. Vi skal give et løfte til hvert enkelt menneske uanset hvor i samfundet, vi er vokset op: Hvis du bidrager og er en aktiv del af vores fællesskab, så er alle muligheder åbne for dig. Vi vil udvikle—ikke afvikle—vores velfærdssamfund. Og vi må aldrig, aldrig glemme de mest socialt udsatte.
Arbejdspladser er fundamentet. Vores mål vil altid være at bekæmpe arbejdsløshed. Derfor bliver vi nødt til at kæmpe sammen med dansk erhvervsliv. Ikke imod. Vi skal kæmpe for at holde produktionen herhjemme. Undgå at flere arbejdspladser flytter ud. Turde satse på vores styrkepositioner. Ikke spænde ben med kunstigt høje afgifter. Sikre en bedre sammenhæng mellem forskning og erhvervsliv. Og måske vigtigst af alt. Give flere ufaglærte muligheden for at blive faglærte.
\n\nSamfundet skal hænge sammen. For mig er ligestilling mellem mænd og kvinder helt fundamental. Og børns rettigheder. Ja, det er det allervigtigste. Derfor er der heller ikke plads til alle holdninger og til alle handlinger i vores samfund. Imamer, der prædiker vold mod børn og undertrykkelse af kvinder, hører ikke til i et demokratiske samfund. Og vi vil bekæmpe dem med alt, hvad vi har kært. Som vi gjorde det mod kommunisterne. Som vi gjorde det mod nazisterne. Hvis vi vender det blinde øje til, når etniske minoriteter undertrykkes af religion, så svigter vi ikke blot dem—vi svigter vores egne idealer. Vi svigter os selv.
\n\nOg med vores værdier er vi klar til Fremtidens politiske projekt. Socialdemokratiet har alle dage været en optimistisk, fremtidstro og progressiv politisk tanke. Vi tror på, at ny teknologi kan skabe nye sejre for os alle.
\n\nVi vil et forpligtende europæisk samarbejde, men vi vil insistere på, at befolkningerne er med, og det er de rigtige problemer, der løses i fællesskab. Vi vil ikke lukke verden ude, men bruge globaliseringen til at skabe ny vækst og velstand.1 Det kræver mere internationalt samarbejde og mere bistand til nærområderne.2 Ikke mindre. Og det kræver, at vi i Danmark aldrig accepterer en global konkurrence på lavere lønninger og dårligt arbejdsmiljø. Derfor et klart nej til social dumping.
\n\nTil efteråret står vi over for en politisk kamp, der vil afgøre, hvilken retning Danmark skal bevæge sig i.
\nVenstre vil bilde os ind, at de kan uddele store skattelettelser, uden at vores fælles velfærd rammes.
\nVenstre vil støvsuge de offentlige kasser de næste ti år for at give de mest velstillede lavere topskat.
\nOpskriften er velkendt, men nu med nyt navn: Et omprioriteringsbidrag. Det er lidt med Lars Løkkes begreber som med varedeklarationen på fødevarer. Hvis du overhovedet ikke kan forstå, hvad ordene betyder, så er de nok skrevet for at forvirre dig.
\nMen de prioriterer om, gør de. Fra velfærd og til skattelettelser.
Og når folk som Anders Samuelsen med stålsatte øjne prøver at bilde dig ind, at man kan få meget mere for færre penge. At vi alle sammen bliver rigere, hvis bare de rigeste betaler mindre. Så skal man holde godt fast i det, man har kært.
\nSocialdemokratiet vil en anden vej. Vi har ikke store løfter—men vi har klare prioriteter.
\nVi vil bruge de få midler, vi har, på at udvikle vores velfærdssamfund. På at forbedre vores børns skoler og børnehaver. På at sikre ordentlige sygehuse og en ældrepleje, vi kan være bekendt. På at sørge for, at vores uddannelser kan indfri vores ambition om den bedst uddannede generation nogensinde.
\nOg vi tror ikke på, at man bare lige kan fyre tusindvis af offentligt ansatte, uden at det kan mærkes. Tværtimod.
Og jeg vil gerne sige noget meget direkte til vores offentligt ansatte i dag: tak. Tak for jeres arm om vores gamle, at det er jer, der lytter til vores mest psykisk sårbare, at I lærer vores børn at læse og behandler vores kære for alvorlige sygdomme.
\nVi bliver nødt til at tale om vores offentligt ansatte på en anden måde. Det lyder efterhånden, som om de er udgifter, der bare skal effektiviseres. Selvfølgelig skal vi alle sammen blive bedre hver dag—også i fremtiden. Men det er vores offentlige medarbejdere, der oplever, at kolleger mister livet i psykiatrien og hænges ud på de sociale medier.
\nLad os passe på vores sosu’er, pædagoger, lærere og alle de andre. Uden jer vil vores samfund være så meget fattigere.
\nTak skal I have.
Til sidst en direkte appel til Lars Løkke: Drop at lave blå blokpolitik om Danmarks økonomi. Drop topskattelettelser. Lad os i stedet gøre det, vi kan i Danmark. Samarbejde.
\nDer er et alternativ til skattelettelser—hvor vi samles om at fremtidssikre vores fælles velfærdssamfund.
\nMen det kræver bredt samarbejde. For Dansk Folkeparti kan vi ikke regne med.
\nDe sagde ellers, at de ville få så meget indflydelse uden for regering, ikke sandt? Men hvad gør Thulesen Dahl, når regeringen kommer og skal bruge hans stemmer? Han stemmer for.
\nDansk Folkeparti stemmer for at tage boligydelsen fra de gamle. Stemmer for at gøre de største biler billigere. Stemmer for det kontanthjælpsloft, der rammer enlige mødre hårdest.
Lige efter valget sidste år sagde jeg: “Man kan ikke både pege på Lars Løkke som statsminister og samtidig lade som om, man tilhører et socialt progressivt flertal”.
\nMan kan vel sige, at den eneste straksopbremsning, Løkke har haft succes med, er en straksopbremsning af alle Kristian Thulesen Dahls valgløfter.
Nej, vi har ikke brug for mere blå blokpolitik. Vi har brug for sammenhold.
\nFor når de borgerlige skævvrider samfundet. Når de forsøger at sætte os op imod hinanden. Så udhuler de vores fællesskab.
\nVi vil trække Danmark i en anden retning.
\nVi kan stadigvæk være det særlige land, som verden kigger på.
\nSom Bernie Sanders og Hillary Clinton drømmer om. Men vi kan ikke være Danmark, hvis vi slås om kagen i stedet for at gøre den større. Vi kan ikke være Danmark, hvis ikke de store hjælper de små.
Det gode samfund er det samfund, der giver hvert af sine børn en mulighed til. Og en mulighed til. Og en mulighed til.
\nEt Danmark, hvor vi ikke tror på, at vi bliver stærkere af at løbe fra hinanden. Men at de store sejre. At fremskridtet. Det er noget, vi skaber sammen. Med hinanden. For hinanden.
\nVi lader ikke nogen i stikken. Vi kigger os over skulderen. Og hvis en af os falder, så stopper vi op. Giver en hånd. Og fortsætter sammen.
\nVenner. Det er jo Danmark.
\nHvad pokker skulle vi ellers gøre?
Rigtig god 1. maj!
\n\n\n\nTaxilovens § 1: Den, der udfører erhvervsmæssig personbefordring (taxikørsel, limousinekørsel, sygetransport og offentlig servicetrafik) med et dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af højst 9 personer, føreren medregnet, skal have tilladelse hertil.
\n
Onsdag den 16. september demonstrerede foreningen Taxiførere i Danmark (TiD) på Christiansborgs Slotsplads fra 12–13. Demonstrationen grundede i en utilfredshed med myndighedernes manglende reaktion på prajetjenester som Uber, der ifølge Taxiloven er ulovlige—men stadig kører.
\n\n\n Demo fra taxachaufførerne pic.twitter.com/Da6xBsdnba
— Yildiz Akdogan (@YildizAkdogan) September 16, 2015\n
\n\n\nDer vil givetvis blive debatteret Uber og andre tjenester i Danmark før eller siden. I dén forbindelse ser vi, hvad ministre gennem tiden har svaret desangående.
\n\n\n\n\n§ 20-spørgsmål S 2203: “Om sort taxikørsel” (juni 2005).
\n\nSpørgsmål fra Hans Kristian Skibby (DF)
\n\nOrdlyd
\n\nVil ministeren kommentere Vejle Amts Folkeblads artikel fra den 13. juni 2005, hvori der beskrives et stigende problem med “sort taxikørsel” i Vejle, hvor man specielt i weekenderne oplever op til syv vogne, der opsøger kunder i midtbyen uden taxabevilling, herunder hvilke initiativer man agter at iværksætte med henblik på at sætte ind over for denne udvikling, samt hvorvidt sort taxikørsel er et stigende landspolitisk problem?
\n\nBegrundelse
\n\nVejle Amts Folkeblad bragte mandag den 13. juni 2005 to artikler omkring problemer med pirattaxi-kørsel i Vejle, og at indtil flere kunder også er blevet overfaldet af chaufførerne. Ligeledes er spørgeren blevet kontaktet af en lokal taxavognmand, som beskriver omfattende sort taxakørsel i forbindelse med Jelling Musikfestival. Dansk Folkeparti er stærkt bekymret for denne udvikling, hvor primært chaufførere med mellemøstlig og arabisk baggrund nu i stigende omfang begynder at koordinere sort taxakørsel uden tilladelser og dermed underbyder og undergraver den kommunale styring af taxabevillinger.
\n\nSvar fra Kristian Jensen (V), skatteminister
\n\nDen omtalte avisartikel drejer sig om taxikørsel i private biler. Kontrollen med overholdelse af reglerne om taxikørsel foretages af færdselsstyrelsen og politiet.
\n\nIndtægter ved taxikørsel i private biler er uanset de bevillingsmæssige forhold skattepligtige. Kontrol af de skattemæssige forhold foretages dels som led i det almindelige kontrolarbejde, dels i forbindelsem ed regeringens fairplay-kampagner, hvor vi arbejder tæt sammen med politiet om bl.a. ulovlig taxikørsel.
\n
\n\n\n§ 20-spørgsmål S 3493: “Om pirattaxaer” (marts 2007).
\n\nSpørgsmål fra Kim Christiansen (DF)
\n\nOrdlyd
\n\nHvilken juridisk definition har ministeriet på begrebet pirattaxaer?
\n\nBegrundelse
\n\nDer er inden for de senere år opstået et nyt begreb i den danske hyrevognsverden, nemlig pirattaxaer. Det ligger i ordlyden, at det ikke er en lovlig form for persontransport. Baggrunden for forespørgslen er et ønske om en klar definition på problemet og løsninger på selv samme.
\n\nSvar fra Flemming Hansen (K), transport- og energiminister
\n\nDer findes ikke i taxiloven nogen juridisk definition på begrebet pirattaxier.
\n\nDer er dog omvendt en række bestemmelser, der er med til at definere, hvornår der er tale om taxikørsel.
\n\nDet er indledningsvis i § 1 i Lov om taxikørsel mv. af 24. juni 1999 nævnt, at den, der udfører erhvervsmæssig personbefordring i form af taxikørsel, skal have tilladelse til det.
\n\nDer er med hjemmel i taxiloven i bekendtgørelse nr. 220 af 31. marts 2007 om taxikørsel mv. i § 1 fastsat en definition af erhvervsmæssig—og dermed tilladelsespligtig—personbefordring i form af taxikørsel.
\n\nHermed forstås kørsel i et dansk indregistreret motorkøretøj, der er indrettet til højst 9 personer, inkl. føreren.
\n\nDer skal være tale om personbefordring med personer uden en nærmere tilknytning til den person, virksomhed eller sammenslutning, der udfører eller lader kørslen udføre. Kørslen skal udføres mod vederlag, som går ud over godtgørelse for de direkte omkostninger forbundet med kørslen, f.eks. udgifter til benzin. Endelig skal den udgøre den pågældende persons, virksomheds eller sammenslutnings primære formål.
\n\nJeg kan i øvrigt henvise til de nævnte bestemmelser.
\n
\n\n\n§ 20-spørgsmål S 3494 “Om pirattaxaer” (marts 2007).
\n\nSpørgsmål fra Kim Christiansen (DF)
\n\nOrdlyd
\n\nHvilken strafferamme er der for at blive grebet i at føre hyrevogn uden fornøden tilladelse og registreret og godkendt hyrevogn?
\n\nBegrundelse
\n\nDer henvises til begrundelsen for spørgsmål nr. S 3493.
\n\nSvar fra Flemming Hansen (K), transport- og energiminister
\n\nJeg kan oplyse, at ovennævnte overtrædelse er belagt med bødestraf.
\n\nDet fremgår af taxilovens § 16, at den, der overtræder kravet om tilladelse til at udøve personbefordring i form af taxikørsel, straffes med bøde. Der er ikke i lovgivningen angivet en ramme for bødens størrelse. Der kan også pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar.
\n\nOvertrædelse af kravet om at køretøjet skal være godkendt og registreret til udøvelse af personbefordring straffes også med bøde. Dette følger af § 18 i bekendtgørelse om særlige krav til taxier mv. [sic] Der er ikke angivet rammen for bødens størrelse. Der kan tilsvarende her pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar.
\n\nFærdselsstyrelsen har fået oplyst telefonisk fra nogle politikredse, at der, når en bil er standset uden de nødvendige tilladelser, er givet bøder op til i størrelsesordnen 4.000 kr.
\n
\n\n\n§ 20-spørgsmål S 3496 “Om pirattaxaer” (aprils 2007).
\n\nSpørgsmål fra Kim Christiansen (DF)
\n\nOrdlyd
\n\nHvilke typer kriminalitet registreres i forbindelse med brug af pirattaxaer—registreres eksempelvis sædelighedsforbrydelser og voldsforbrydelser?
\n\nBegrundelse
\n\nDer henvises til begrundelsen for spørgsmål nr. S 3493.
\n\nSvar fra Lene Espersen (K), justitsminister
\n\nJustitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
\n\n\n\nDer foreligger Rigspolitiet bekendt ikke en klar og entydig definition af begrebet “pirattaxaer”, men der hentydes formentlig til kørsel, der udføres i strid med bestemmelserne i taxalovgivningen og de dertil hørende bekendtgørelser.
\n\nTil brug for besvarelsen har Rigspolitiet indhentet udtalelser fra Københavns Politi, Fyns Politi, Nordjyllands Politi og Østjyllands Politi. Det fremgår af disse udtalelser, at der ikke i politikredsene foretages særskilt registrering af straffelovsovertrædelser begået i forbindelse med anvendelse af “pirattaxa”.
\n\nKøbenhavns Politi har supplerende oplyst, at man for tiden efterforsker 3 sager om voldtægt og voldtægtsforsøg i relation til “pirattaxaer” begået inden for de sidste 12 måneder.
\n\nFyns Politi har oplyst, at man i 2007 har afgjort en enkelt sag om kørsel med “pirattaxa”, og at der herudover i 2006 og 2007 er registreret 4 henvendelser fra borgere om “pirattaxaer”. Disse sager har imidlertid ikke kunnet efterforskes nærmere. I ingen af tilfældene var der tale om overtrædelser af straffeloven.
\n\nNordjyllands Politi har oplyst, at der ikke i de seneste år har været problemer med pirattaxakørsel.
\n
\n\n\n§ 20-spørgsmål S 3497 “Om pirattaxaer” (april 2007).
\n\nSpørgsmål fra Kim Christiansen (DF)
\n\nOrdlyd
\n\nAgter ministeren at øge politiindsatsen overfor fænomenet pirattaxaer?
\n\nBegrundelse
\n\nDer henvises til begrundelsen for spørgsmål nr. S 3493.
\n\nSvar fra Lene Espersen (K), justitsminister
\n\nDer henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. S 3496 fra samme spørger. Som det fremgår heraf, har politiet allerede fokus på området.
\n
\n\n\nTRU, Alm. del spørgsmål 409 (marts 2008).
\n\nSpørgsmål fra Kim Christiansen (DF)
\n\nMinistrene bedes kommentere vedlagte henvendelse fra en københavnsk Taxa chauffør samt ligeledes vedlagte artikel “Stop pirattaxier”, der er blevet bragt i Taxa Bladet og i den forbindelse oplyse, hvilke initiativer ministeren vil tage for at komme problemet med pirattaxaer til livs.
\n\nSvar fra Lene Espersen (K), justitsminister
\n\nJustitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelser fra Transportministeriet og Rigspolitiet, hvortil der henvises.
\n\nTransportministeriet har oplyst:
\n\n\n\n\nProblemet med “pirattaxier” i det københavnske natteliv, dvs. ulovlig personbefordring i almindelige personbiler, har i fjor været rejst flere gange fra såvel erhvervets side som fra politisk hold. I folketingssamlingen 2006/2007 er der således besvaret to spørgsmål stillet i henhold til forretningsordenens § 20 om henholdsvis definitionen på “pirattaxier” og straffen for denne kørsel, jf. spørgsmål nr. S 3493 og S 3494 stillet af folketingsmedlem Kim Christiansen (DF).
\n\nProblemet med “pirattaxier” er ikke et isoleret københavnsk fænomen, men finder også sted i andre større byer i Danmark og i andre landes hovedstæder. Problemet opstår, fordi et meget stort antal mennesker skal hjem på samme tid fredag og lørdag nat og det på tidspunkter, hvor mange andre offentlige transportmidler er indstillet eller har reduceret drift.
\n\nTransportministeriet har af Storkøbenhavns Taxinævn fået oplyst, at nævnet i foråret 2007 i samarbejde med taxichauffører i Storkøbenhavn har fremsendt indberetninger til Københavns Politi med detaljerede oplysninger om pirattaxier og deres tilholdssteder samt anmodet politiet om at gribe ind over for disse. Herudover har taxinævnet bragt advarsler om brug af pirattaxier på sin hjemmeside (www.taxinaevn.dk) og pr. 1. juni 2007 foretaget en væsentlig forhøjelse af starttaksterne for at køre med taxi fredag og lørdag nat, således at flest mulige vognmænd og chauffører bliver interesserede i at køre på disse tidspunkter.
\n\nDisse initiativer fra taxinævnets side er taget med henblik på, at der vil ske et fald i antallet af pirattaxier i Storkøbenhavn, selvom det nok heller ikke i dette tilfælde skønnes at ville være muligt at bringe antallet af pirattaxier helt til ophør hverken ved at forhøje antallet af taxitilladelser eller ved at indføre vagtordninger mv.
\nRigspolitiet har oplyst:
\n\n\n\n\nDer foreligger ikke en klar og entydig definition af begrebet “pirattaxaer”, men der hentydes formentlig til kørsel, der udføres i strid med bestemmelserne i taxalovgivningen og de dertil hørende bekendtgørelser.
\n\nPolitikredsene har i det daglige arbejde opmærksomheden henledt på problemet. Der er ikke et talmæssigt belæg for at udtale sig om udviklingen på området, idet politiet ikke foretager en særskilt registrering af lovovertrædelser begået i forbindelse med anvendelse af “pirattaxaer”.
\n\nKøbenhavns Politi har specifikt oplyst, at man er opmærksom på problemet. I praksis kan det af bevismæssige grunde være vanskeligt at gennemføre sagerne til fældende dom, idet ingen af de personer, der befinder sig i “pirattaxien”, normalt ønsker at medvirke til en opklaring af sagen.
\nDer kan i øvrigt henvises til Justitsministeriets besvarelse af 30. april 2007 af spørgsmål nr. S 3469 fra medlem af Folketinget Kim Christiansen (DF).
\n
\n\n\nTRU, Alm. del samrådsspørgsmål P (november 2014)
\n\nSamrådsspørgsmål fra Transportudvalget
\n\nI forbindelse med trængselskommissionens arbejde blev der foreslået en række tiltag for at reducere trængslen. Blandt tiltagene var øget samkørsel, f.eks. ved at etablere opsamlingsparkeringspladser, hvor folk kan mødes og køre videre sammen og på den måde udnytte hver enkelt bil bedre. Der er også etableret forskellige andre typer delebilsordninger, som også kan medvirke til at mindske ressourceforbruget og antallet af biler på vejene. Den netop lancerede app Uber bevæger sig i et vist gråzoneområde mellem pirattaxa og de ovennævnte samkørselsordninger. Ministeren bedes på den baggrund redegøre for og indgå i en drøftelse om, hvorvidt vi har den fornødne lovgivning til klart at skelne mellem lovlige taxaer og delebilsordninger på den ene side og pirattaxaer på den anden.
\n
Der foreligger pt. intet svar på udvalgsspørgsmålet.
\n\nEfter demonstrationen den 16. fulgte Enhedslisten op med to udvalgsspørgsmål dagen efter.
\n\n\n\n\nTRU, Alm. del spørgsmål 70 (september 2015)
\n\nTrafikudvalget på vegne af Henning Hyllested (EL)
\n\nMinisteren bedes redegøre for, hvorfor et sagsanlæg mod taxi-tjenesten Uber trækker ud, idet der henvises til, at det er ca. 10 måneder siden, at Trafikstyrelsen politianmeldte Uber for overtrædelse af taxiloven?
\n
\n\n\nTRU, Alm. del spørgsmål 71 (september 2015)
\n\nTrafikudvalget på vegne af Henning Hyllested (EL)
\n\nMinisteren bedes redegøre for, hvad efterforskningen af den politianmeldte taxi-tjeneste Uber har givet af resultater.
\n
Ud fra Taxiloven og bekendtgørelsen om taxikørsel m.v. er det svært at konkludere andet, end at de pågældende prajetjenester uden tilladelse er ulovlige. Definitionsspørgsmålet om “pirattaxaer” er underordnet og ændrer ikke på benævnte regler.
\n\nSpørgsmålet er nu, om myndighederne har tænkt sig at håndhæve loven—eller ændre den med henblik på at lovliggøre tjenesterne. Uber blev politianmeldt af Trafikstyrelsen for ti måneder siden, og vi venter stadig. Ikke på svar, men handling.
\n\nI deres brev til Transportudvalget skriver Uber, at “Uber lever op til de højeste sikkerhedsstandarder”. Man savner en underbygning af dén påstand—særligt i betragtning af at Uber-chauffører ikke gennemgår et baggrundstjek og grundforløb som certificerede taxachauffører.
\n\nEn anden kommentar, der springer i øjnene, er svaret til Finans.dk i deres artiklen, hvor Uber skriver:
\n\n\n\n \nDansk lovgivning åbner for, at folk kan dække udgifterne ved at eje en bil ved at tilbyde køreture til andre. Størstedelen af chaufførerne profiterer ikke på det.
\n
Her følger en læselig redegørelse for de nye ministerier og deres ressortområder fra Statsministeriets hjemeside.
\n\nAt bestemme:
\n\nOprettes.1
\n\nDet får overført sagsområder:
\n\nRessortansvaret for sager vedrørende udlændingeområdet, herunder sager vedrørende:
\n\ninklusive de til området hørende institutioner m.v.
\n\nRessortansvaret for sager vedrørende integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet, herunder:
\n\ninklusive de til området hørende institutioner m.v.
\n\nRessortansvaret for sager vedrørende
\n\ninklusive de til området hørende institutioner m.v.
\n\nRessortansvaret for sager vedrørende
\n\ninklusive de til området hørende institutioner m.v.
\n\nSager vedrørende undervisning som andetsprog.
\n\nOmdannes til et Transport- og Bygningsministerium.
\n\nDet får overført sagsområder
\n\nRessortansvaret for sager vedrørende byggeri og bygninger, herunder:
\n\nRessortansvaret for administration af statens kontorejendomme og universitetsbygninger, herunder:
\n\nOmdannes—til et Energi-, Forsynings- og Klimaministerium.
\n\nDet får overført sagsområder
\n\nRessortansvaret for sager vedrørende affalds- og vandforsyning2, herunder:
\n\nRessort for sager vedrørende teleforsyninger, herunder:
\n\ninklusive de til området hørende institutioner m.v.
\n\nOmdannes—til et Social- og Indenrigsministerium.
\n\nSammenlægges—til et Miljø- og Fødevareministerium.3
\n\nFølgende under det hidtidige Miljøministerium hørende forretninger overføres til Erhvervs- og Vækstministeriet: Sager vedrørende rammerne for et områdes fysiske udvikling4, herunder:
\n\nÆndrer betegnelse—til Sundsheds- og Ældreministeriet.
\n\nRessortansvaret for sager vedrørende ældreområdet, herunder:
\n\ninklusive sekretariatsbetjeningen af Ældreforum.
\n\nÆndrer betegnelse—til Ministeriet for Børn, Undervisning- og Ligestilling.
\n\nNedlægges.
\n\nDe til dette ministerium hørende forretninger overføres til Finansministeriet, dog således at
\n\nRessortansvaret for sager vedrørende
\n\noverføres til Social- og Indenrigsministeriet.
\n\nRessortansvaret for sager vedrørende
\n\noverføres til Skatteministeriet.
\n\nRessortansvaret for
\n\noverføres til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
\n\nNedlægges.
\n\nDe til dette ministerium hørende forretninger overføres til Erhvervs- og Vækstministeriet, dog således at
\n\nRessortansvaret for
\n\nflyttes til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
\n\nRessortansvaret for
\n\nflyttes til Skatteministeriet—dog med undtagelse af ressortansvaret for
\n\nsom flyttes til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
\n\n\n\n\n[R]essortansvaret for sager vedrørende trossamfund uden for Folkekirken overføres fra Social- og Indenrigsministeriet til Kirkeministeriet.5
\n
De tre ministerier (Støjberg-Ministeriet) bliver gigantiske ressort- og ansvarsområder, der viser omfanget af Vs forsøg på livtag med asyl, indvandring og udlændinge. ↩︎
\nMiljøministeriet stækkes ved fratagelsen af ressortansvar for spildevandsregulering. Yderligere ved sammenlægningen som beskrevet i nedenstående fodnote. ↩︎
\nSammenlægning af Miljø og Landbrug signallerer en interessekonflikt mellem landmænd og miljøhensyn, hvor førstnævnte må antages at være hovedprioriteten for landmandspartiet Venstre. ↩︎
\nIgen ses en underprioritering af miljø—i dette tilfælde de omdiskuterede strand- og kystarealer. ↩︎
\nAll your religion are belong to us. ↩︎
\nI dag synes jeg, min samling af danske meningsmålinger er moden nok til at dele med omverden. De kan—og skal—findes på denne side.
\n\nDen politiske debat i Danmark har dårlige vilkår; “kommentatorer” og “analytikere”—hvad man på engelsk ville kalde “pundits”—dominerer sendefladen og spaltepladsen.
\n\nProblemet med denne model er, at mange af de personer ikke bygger deres kommentarer og analyser på noget solidt fundament forankret i en prøvet, videnskabelig model. De er ikke blandt dem, der i USA kaldes “wonks”—samfundsvidenskabelige nørder.
\n\nEt andet fundamentalt problem er, at medierne og kommentatorerne ikke ved, hvordan en meningsmåling fungerer i praksis. En meningsmåling er et øjebliksbillede, der desuden er behæftet med en statistisk usikkerhed. Langt de fleste “bevægelser” og “chokmålinger” er resultater af kortlivede stemninger og en statistisk usikkerhed, der kan få partier til at gå frem og tilbage.
\n\nThe New York Times’ afdeling for politiske nørder, The Upshot, forklarede den statistiske usikkerheds konsekvens på glimrende vis i denne artikel. Det samme gjorde Ph.D.-studerende i samfundsvidenskab Erik Gahner Larsen i et blogindlæg.
\n\nDet er med andre ord et problem, at medierne ikke forstår, at man er nødt til at analysere dansk politiks udvikling ud fra en tendens og ikke fra måling til måling. Du vil altid se meningsmålinger illustreret i medierne som et søjlediagram—ikke en tendenslinje over tid. Vel at mærke et søjlediagram, der desuden ikke viser den statistiske usikkerhed.
\n\nI skrivende stund er der total panik i den danske medieverden og i engelsk politik, fordi YouGov præsenterede en måling, der viste flere Ja-stemmer end Nej-stemmer til skotsk uafhængighed. I mellemtiden lyder Sam Wangs vurdering på baggrund af en krydsanalyse af adskillige målinger, at der 95 procents sandsynlighed for et skotsk Nej.
\n\nDer er flere grunde til, at udviklingen i USA i retningen af en videnskabeligt funderet politisk debat ikke kom fra de store nyhedsinstitutioner selv, men fra individer fra en akademisk baggrund. Én grundene er, at medierne som udgangspunkt arbejder sammen med et enkelt meningsmålingsinstitut; eksempelvist DR med Epinion og TV 2 med Megafon. Det binder dem til at føre deres dækning med udgangspunkt i deres eget institut, alt imens vi andre kan inddrage alle kendte meningsmålinger og tegne en tendens ud fra dem, hvilket giver et langt mere retvisende billede:
\n\n\n\nVi fortjener alle adgang til den politiske debat, og ved at gøre meningsmålingdata tilgængelige kan vi bidrage til en saglighed, der savnes i den den danske dækning af politik.
\n\nSå værsgo at bruge målingerne hér.
\n\nDette er en del af et lille eksperiment, der går ud på at skabe en kollaborativ “publikation”, der kun er digital, udelukkende ved brug de tekniske værktøjer GitHub, Jekyll, Prose.io.
\n\nOmdrejningspunktet for siden er Danmark, men ligesom Washington Post og New York Times er Hafnia Times1 international, men med en solid geografisk base.
\n\nMin forhåbning er at bibringe den politiske debat et, lad os det et mere faktuelt islæt uden alle for mange kommentatorer og “erfaringer”. Sidens åbne stil vil støtte en gennemsigtighed og deling af åbne data og metodikker, hvilket er stærkt tiltrængt i dag.
\n\nFor eksempel vil kassen i begyndelsen af denne artikel fortælle dig, at artiklen er blevet redigeret siden udgivelsen, og at du kan se hele redigeringshistorikken hér. Du kan også få et indblik i, hvordan artiklen er blevet skrevet, ved at inspicere dens rå kildekode
\n\n“Hafnia” er latinsk for København. ↩︎
\n